Min datters jalousi

Min datters jalousi styrer forholdet

til min nye kæreste

”Jeg ringer til dig for at få et godt råd. Sofia er simpelthen blevet en helt anden, efter jeg har mødt Jens. Hun er så jaloux. Det havde jeg slet ikke drømt om, at hun kunne blive. Jeg har aldrig set sådan en adfærd hos hende før. Hun vågner om natten og skriger, hvis Jens sover hos mig, og hun bliver ved, det kan vare flere timer. Hun slipper mig ikke af syne et sekund, når vi alle sammen er sammen, og jeg tør næsten ikke at kysse ham af bare angst for, hvad der sker med hende. Pludselig vil hun gerne sidde på skødet af mig igen, det har ellers ikke interesseret hende længe. Hun brokker sig og er hysterisk, når jeg skal i byen sammen med Jens alene, og hun siger, hun hader ham. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Hun kan godt komme til at ødelægge vores forhold, men det skal hun jo ikke. Det er bare temmelig anstrengende for både Jens og mig. Ja, nogen gange mister jeg næsten lysten til at være sammen med ham, fordi det hele bliver så besværligt eller også ender det med, jeg bliver sur på Sofia. Hvad pokker skal jeg gøre”?

 

Begær efter opmærksomhed

Sofia og hendes mor har, som så mange andre skilsmissefamilier, udviklet en mor-datter relation, hvor Sofia har fået en helt særlig position. Sofia udfylder til daglig den halvdel i hendes mors liv, som en anden voksen ellers vil udfylde i en almindelig hverdag. Pludselig en dag står Jens der, og overtager Sofias erhvervede position, og det skaber konflikter. De værdier og den tryghed Sofia kender fra tiden alene sammen med sin mor er truet, og Sofia bliver simpelthen nødt til at prøve sin mor af for lige at finde ud af, om det nu stadig er de to alene sammen…….”Du och jag, Alfred”(citat: Emil fra Lønneberg).

Der er nogle sværdslag, der skal slås, og skilsmissebørn, der har passeret det 10. år vil typisk være meget mere kritiske i mødet med en forælders ny kæreste, end yngre børn vil være det.

Sofia føler, at en fremmed ormer sig ind på hendes private område, og denne fremmede er ikke velkommen. Ikke nødvendigvis fordi han er usympatisk, men fordi han påvirker hende og hendes mors velkendte rytme. Sofia har i flere år været alene om at få sin mors personlige og kærlige opmærksomhed, og hun er absolut ikke interesseret i at dele den med nogen som helst anden og slet ikke en fremmed. Delt opmærksomhed føles som et stort tab, og det river en masse jalousi med sig. Sofia hader den nye kæreste, han er symbolet på hendes jalousi og al hendes ubearbejdede sorg. Alle hendes ubehagelige følelser henfører hun til noget, der har med ham at gøre

”Lille skat, du kommer ikke til at mærke nogen forandring, vi to vil stadig være rigtig meget sammen, kun os to, du er jo stadig min lille Sofia.” BIG MISTAKE at sige sådan, forandringen er jo allerede opstået.

 

Ting ta’r tid

Familieforandring i form af en ny lillebror eller lillesøster, bliver som regel tacklet med stor opmærksomhed og indlevelsesevne. Alle i familien, far, mor og bedsteforældre plus de løse, ved, at forskelsbehandling ved familieforøgelse er yt. ”Vi er meget opmærksomme på ikke at komme til at overse storesøster, nu hvor vi har fået en lille ny”, siger den erfarne mor. ”Vi gør, hvad vi kan for at undgå de helt store jalousidramaer. Vi har fuldstændig tillid til, at kærligheden til lillebror vokser, efterhånden som de to lærer hinanden at kende. Ting tager jo tid”

Af en eller anden uforklarlig årsag kommer det fuldstændig bag på nyforelskede skilsmisse forældre, at det der med at indlemme nye familiemedlemmer, som ikke er babyer, men voksne, fuldgyldige, selvstændige mennesker, også tager tid. Det sker ikke uden kamp med mindre der arbejdes lige så hensynsfuldt og målrettet, som når en ny søskende træder ind i familien.

Kærlighed, respekt og målrettethed er kodeordene, for at integrationen skal lykkes. Fuldstændig ligesom når barn nummer et ændrer sig fra at være enebarn til at være søskendebarn.

 

Kys og kram – men ikke til Sofia

”Mor kysser sin nye kæreste, omfavner ham og hun sover sammen med ham. Nogle gange bader de faktisk også sammen”, tænker Sofia. Det føles ubehageligt. At noget der er så dejligt for mor, kan føles ubehageligt for Sofia skyldes, at hendes grænser bliver overskredet. Mange børn oplever ikke den periode, hvor deres forældre er mest intime og glade for hinanden, og derfor oplever Sofia stemningen omkring hendes mor og den nye kæreste som forkert, og det bliver pinagtigt og skamfuldt for hende at være tilstede i.

 

Gammel sorg og ny forelskelse

Skilsmissebørn har et stort behov for at bearbejde det tab, det er, at forældrene ikke længere er sammen. Til stor overraskelse for mange, starter sorgprocessen først, når den ene forælder får en ny kæreste. Så noget af det kaos og den jalousi, Sofia oplever i sin relation til Jens, får tilført næring af hendes uforløste sorgproces over forældrenes skilsmisse. En sorg, der først bliver vækket nu.

”Nu gik det lige så godt”, siger Sofias mor – men det gør det altså ikke mere. Sofias mors oplevelse af situationen er frustration og afmagt samtidig med, at hun er forelsket og forblændet – en stressfuld cocktail. Det giver dårlig kommunikation mellem hende og Sofia og løsninger, der ikke virker. Hos Sofia kommer det til udtryk i form af en voldsom adfærd og regression (red. barnagtighed). Fordi det er nye sider hos Sofia, kan hendes mor slet ikke kende hende, og hun bliver endnu mere rådvild, end hun allerede er.

Sofias jalousi bunder i angsten for at miste. Hun er dybt bekymret for, om hun nu også skal miste sin mor. Helt ubevidst analyserer hun situationen og spørger sig selv: ”Hvad tager min mors nye kæreste fra mig, og hvad kan han give mig?”, ”Og hvad skal der så blive af mig”?

Steen Steensen Blicher skrev: ”Den største sorg i verden her – er at miste den man har kær”. I den yderste konsekvens kan Sofia ubevidst opleve et sådant tab som et tab af sig selv, et tab af sin egen spirende identitet, og det trækker veksler på en mors ubetingede kærlighed.

 

Hvordan kommer vi gennem krisen (seks gode råd)

• Lad være med at tale om barnet med din nye kæreste. Børn kan ikke fordrage, når deres forældre taler om dem med andre, og slet ikke med fremmede (og en ny kæreste er en fremmed).
• Sørg for at kæresten opfører sig som en nyansat i et firma: ”Hvordan plejer I at gøre her, hvilke regler har I?” I stedet for at han kommer med forslag til, hvordan han mener, tingene bør gøres. Det vil kun blive oplevet som misforståede forsøg fra din kærestes side på at ville opdrage dit barn.
• Lad kæresten komme med gode råd og ideer, når barnet beder om det (hver invitation fra barnet kan betragtes som en sejr)
• Undgå at involvere dit barn i dine frustrationer – frustrationerne er dine og kun dine, få luft hos en veninde i stedet for.
• Vær meget tålmodig.
• Elsk dit barn mest, når det fortjener det mindst, det er her behovet er størst.

 

Beskrivelse af jalousi

• Jalousi er angsten for at miste.
• Følelsen jalousi er bygget op om det at tabe – både at tabe til nogen og at tabe nogen.
• Jalousi hos større børn registreres især i følelsesmsæssige relationer (ikke som millimeterdemokrati blandt mindre børn).

• Jo større barnet er, og jo mere tilfreds det er med den position, det har opnået i det skilte forældrehjem, jo mere modstand kan man forvente.

• Jalousi opleves ofte som afmagt.
• Jalousi opstår i forholdet mellem mennesker, i samspillet mellem de involverede, der er derfor ingen syndebuk.
• Jalousi skaber et pres på problemet, den skaber ikke løsninger.
• Det at tale om tingene, kan gøre jalousien værre – det kan have en forstærkende virkning.
• Vil man afskaffe jalousien må man afskaffe det problem, der har fremkaldt den.
• Jalousien er besværlig, smertefuld og til tider pinagtig, men den er en af mange faktorer, der er med til at forme vores personlighed og vores følelsesregister, så den er også en nødvendighed.

 

Artiklens kilder:

John Gray: Børn er fra himlen

Christine Byriel: Mor, far og alle de andre

Carsten Stæhr Nielsen: Jalousi – en følelse som både udvikler og hæmmer os

Kirsti R. Haaland: Børn og skilsmisser